Manglende opsparet ret til løn i vinterferien?

Vinter Snemand
Høje-Taastrup kommunes skoler holder kollektivt ferielukket i uge 8 (21.- 25. februar). Heldigvis har langt hovedparten af lærerne og børnehaveklasselederne opsparet ret til betaling under ferien.

Nogle lærere og børnehaveklasseledere vil dog ikke have opsparet ret til betaling fra Høje-Taastrup Kommune for hele eller dele af de 5 feriedage (det gælder typisk, hvis man er blevet ansat fra medio november 2021 eller senere).

Disse medlemmer skal kontrollere om de

  1. har ret til betaling fra tidligere arbejdsgiver, (se her...)
  2. har ret til feriedagpenge fra A-kassen,
  3. har ret til arbejdsløshedsdagpenge fra A-kassen,
  4. har ret til udbetaling af manglende optjente feriedage, når de efterfølgende optjenes eller
  5. træffe aftale med nuværende arbejdsgiver om forskudsferie med efterfølgende modregning i optjening af betalt ferie.

Læs mere på https://laka.dk/din-situation/du-er-i-arbejde/ferieijob/

Kontakt din A-kasse og Kreds 16 for nærmere rådgivning, hvis du ikke har optjent ret til betaling under ferie i uge 8. Det er vigtigt at A-kassen kontaktes inden den 21. februar 2022.