Budget 2017

Danmarks Lærerforenings Kreds 16 ønsker hermed at kommentere budgetoplægget til budget 2017- 2020 

Overordnede bemærkninger 

Kreds 16 deltog med to repræsentanter i forsøgsordningen med tidlig inddragelse i budgetprocessen. Det var en meget positiv oplevelse af et konstruktivt samarbejde i hele ISC-sektorgruppen, der forenede kræfterne om at komme med bud på besparelser og effektiviseringer i bestræbelserne på at bidrage til det samlede sparekatalog. 

Da vi mødtes den 4. marts 2016 lød besparelsesbehovet på 72 mio. kr. Det er derfor en stor lettelse, at vi endte på 20,9 mio. kr. i stedet. 

Kreds 16 ser meget positivt på initiativer som f.eks. prioriteringsbidrag 000-06 ”Tværgående borgerforløb”, hvor filosofien er, at en koordineret tidlig indsats og investering kan føre til besparelser på den lange bane. På samme måde er der i kommunen for tiden øje for tidlig indsats i daginstitutionerne, og på folkeskoleområdet er der netop sket en relancering af ”Tværfaglige teams”, hvor en fælles tilgang på tværs af fagligheder skal føre til flere forebyggende initiativer, i stedet for ”brandslukning”, der oftest komplicerer og fordyrer løsningsmulighederne. Ordningen med den fremskudte socialrådgiver er et andet eksempel på forebyggelsesstrategi, som vi oplever god effekt af, og som vi er sikre på virker besparende ved at tage nogle problemer i opløbet. Desværre kan det være svært at dokumentere effektiviseringsgevinsterne, men det er vist tydeligt i hele organisationen, at det kan betale sig at få flest muligt til at fungere godt i almenområdet og udsluse færrest muligt til det specialiserede børne-/ungeområde. Derfor ser vi også med glæde, at blok 663- 03 om nedlæggelse af fremskudt socialrådgiver er taget af bordet. 

En velfungerende kommunalt drevet folkeskole er grundpillen i og målet for alle læreres og børnehaveklasselederes bestræbelser. Elevernes succes er lig med vores succes. Elevernes trivsel og sociale kapital er lig med medarbejdernes trivsel og sociale kapital. Derfor berører det os dybt, når vi ikke har tid til at planlægge ordentlig undervisning og kan se, at vi ikke lykkes med vores arbejde. Medierne fortæller helt aktuelt at der er 36% mere undervisning med 1% færre lærere, korrigeret for nedgang i børnetal, i år sammenlignet med 13/14-skoleåret. Det er tydeligt at ønsket om effektivisering i kommunerne er udmøntet med fast hånd. Men ideen om at man med IT og andre ”snuptag” kan fastholde kvaliteten under disse forhold er ikke realiserbar. Elever har brug for lærere og børnehaveklasseledere. Elever med særlige behov har endnu mere brug for uddannede undervisere, hvis man reelt har ønsket om at de skal blive så dygtige fagligt, som de har evner til. 

Derfor er det vigtigt at vælge besparelser, der fjerner opgaver, boligudgifter og lignende, og ikke besparelser der yderligere presser vores mulighed for at lykkes med vores arbejde. Derfor har vi også selv peget på muligheden for at spare ved en tidlig fusion af Hedehusene Skole og Charlotteskolen. Ikke fordi vi er vilde med ideen, men fordi det vigtigste er at holde sammen på økonomien til skolernes kerneopgave. 

Besparelsesforslag 000-01 og 000-07, udeladt prisfremskrivning og rammebesparelser, er ændret i forhold til 1. sparekatalog fra -15.638.000 kr. til -6.000.000 kr. i samlet årlig besparelse. Det er en meget positiv ændring, og vi konstaterer at 000-07 helt er taget af bordet for at nå ned på 6 mio. kr. Alligevel er det en besparelse, vi helst ser udgå, idet rammebesparelsen er varig og kommer oveni lignende besparelser fra de foregående års budgetstramninger. Lægges hertil det kontrollerede ansættelsesstop og udgiften for de enkelte arbejdspladser i forbindelse med indsatsen for lavere sygefravær, som rammer tilfældigt og uforudsigeligt, så kan det blive umuligt for skolerne at leve op til kommunale værdier og krav, folkeskolelov og overenskomster. 

Høje-Taastrup Kommune har en ambitiøs udviklingsstrategi for periode 2016-2028. Første fase af det store skoleudviklingsprojekt i NærHeden er skudt i gang med Lego Education som medspiller. Charlotteskolen og Hedehusene Skole lader op til fusion. Udrulningen af folkeskolereformen er i fuld gang. IT-anvendelse opprioriteres i folkeskolen, både for lærere, elever og deres forældre (såkaldt brugerportalsinitiativ). Selsmoseskolen og Gadehaveskolens fusion er så småt i gang og planerne om et nyt børne-/kulturhus under udvikling. Medarbejderne anser sig selv som et vigtigt led i bestræbelserne på at komme visionerne nærmere og lykkes med projekterne. Vores kommune skal have attraktive kommunale arbejdspladser, der kan fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft og profitere af loyale medarbejderes indsats. Vi mistede 107 lærere på under to år, svarende til næsten hver 5. kollega. Det har vi ikke råd til at gøre igen, så smuldrer fundamentet under os. Den opfattelse håber vi meget, I som politikere deler. Og vi håber derfor også, I vil vælge besparelsesforslag, der fjerner opgaver i takt med midler. 

I det følgende kommenteres de konkrete besparelsesblokke, der har relevans for vores område. 

220-03 ISU-pulje. Sidst anvendt til glæde for Selsmoseskolen og Gadehaveskolen, som kunne få foredraget ”Sort land” som fælles inspiration og debatoplæg. Vi synes, det var en relevant og en god anvendelse at midlerne, men det er fint, at det indgår i besparelserne. 

663-03 Kantineordning på skolerne. Udmærket sted at spare. De berørte skoler, har været glade for kantinedamerne, men vi vil hellere have penge til kerneopgaven og er derfor glade for, at der er fundet en ny, billigere løsning. Det er dog vigtigt, at opgaven med udlevering ikke lander på andre medarbejdere. 

663-09 Ny ressourcemodel for helhedstilbud Mølleholmskolen. Det forekommer fornuftigt, at analysere om området kan tilpasses kommunens niveau for lignende tilbud, når vi leder efter besparelser. Vi vil dog gøre opmærksom på, at børnene i netop dette tilbud er fysisk og/eller psykisk udviklingshæmmede og har vidtrækkende indlæringsvanskeligheder. Derfor er det yderst tvivlsomt om samme bemandingsniveau er muligt. Hvis den endelige analyse viser, at der kan spares 4,6 årsværk, vil vi opfordre til at der holdes øje med muligheden for forflyttelse af de erfarne lærere/ børnehaveklasseledere, hvor vakante stillinger opstår, så vi ikke mister deres kvalifikationer. 

660-06 Overflytning af børnehavebørn til SFO og fra SFO til klub 1. april i stedet for 1. maj. Vi skal jo spare, men vi er nødt til at gøre opmærksom på 4 forhold ved dette forslag: 1) Tidligere overflytning kan medføre mere uro. I værste fald kan det føre til et dårligt første møde med skolen, der præger barnet såvel som får nogle til at skifte til privatskoler. 2) Tidligere overflytning kan få flere til at søge skoleudsættelse, hvilket vil mindske provenuet af besparelsen. 3) På flere skoler opleves der allerede i maj-børns-ordningen voldsom trængsel i overgangsperioden. 4) Indskolingsklasserne oplever ændret bemanding, når det pædagogiske SFO-personale tager sig af 1. maj/1. april-børneflokken. Måske kunne man lave en forsøgsordning på skoler, der selv vurderer, at det kan blive en succes. 

661-01 Psykologbetjening reduceres. Vi vil blot rose at denne blok er taget ud efter 1. budgetbehandling. Vi tror, det er et vigtigt led i forebyggelsesindsatsen at bevare denne ressource. 

663-05 og 663-08 Forhøjelse af takster. Vi bakker op om dette forslag, da det er bedre end alternativt at forringe muligheden for at løse kerneopgaven. 

663-02 Elever i modtageklasser inkluderes i almenklasser. Der er lagt op til at 105 timer/elev/år følger med til distriktsskolen. Dette forslag var oprindelig inspireret af succeshistorier fra Hørsholm, hvor forældre og børn syntes, det var vildt spændende pludselig at møde børn fra en anden kultur og blive buddies for dem. Vi har nok ikke helt samme opbakning i vores kommune, hvor nyhedens interesse døde ud for flere år siden. Vi forkaster dog ikke forslaget, men er nødt til at pege på et par ting, der påvirker besparelsespotentialet: Den medfølgende ressource er helt afgørende, fordi modtageklasseelever ikke behersker de sproglige forudsætninger for at trives i en "almindelig" klasse. Hvis opgaven ikke løftes, vil det udfordre byrådets beslutning om UTA (Uddannelse Til Alle). Klasser i almenområdet kan ikke uden tilførte ressourcer tilbyde den særlige sproglige uddannelse og sproglige opmærksomhed, der skal til, for at børnene hurtigt kan blive i stand til at følge såvel undervisning som børneliv i et almindeligt dansk skoletilbud. Sverige har god erfaring med 3- måneders modtageforløb, det kunne være et alternativ til vores nuværende lange forløb. Det kan også være en god investering af have en skole-hjem-vejleder/opsøgende kontaktperson. Det har Selsmoseskolen god erfaring med. 

663-07 Tilpasset ledelsesstruktur. Vi synes, det lyder fornuftigt at optimere på ledelsessiden. Vi vil blot gøre opmærksom på, at Lov 409/læreroverenskomsten stiller store tidsmæssige fordringer til leder og kræver ledere med stor indsigt i lærergerningen, idet overenskomsten præciserer et udbredt samarbejde og tæt dialog om lærernes/børnehaveklasseledernes opgaver, særligt hvis det kniber med balancen mellem tid og opgaver, er der en stor opgave i at vejlede og hjælpe med prioriteringerne. Lokalt på skolerne er det leders ansvar at sikre et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø. Ergo er der en begrænsning i antal medarbejdere, en leder må formodes at kunne have ansvar for, som nærmeste, daglige leder. 

Budgetblok 771-04 Besparelse på biblioteksområdet. Vi forstår, kommunens intention om at bringe biblioteksudgiftsniveauet på linje med andre sammenlignelige kommuner, når der skal findes besparelser. Vi vil blot pege på at læseindsats og adgang til biblioteker hænger godt sammen, og minde om at 4 af kommunens skoler deltager i forskningsprojekt om ordgenkendelse, støttet af A.P. Møller-Fonden. Vi har lidt bøvl med de endelige tal for denne besparelse i forhold til materialet fra hhv. 23/8 og 26/8. I materialet fra byrådets budgetseminar skriver politikerne, at man i stedet for første forslag vil ændre åbningstid på Gadehaveskolens bibliotek. Vi har en opfattelse af, at byrådet på budgetseminaret har mindsket besparelsen, men det ses ikke af budgetblok 771-04. (blot en detalje) 

1:1 (IT-)Strategi i folkeskolen. Informations- og kommunikationsteknologi er vigtigt i vores samfund og derfor også i skolen. Det er derfor glædeligt at der investeres i en 1:1-løsning, og at der tilsyneladende indtænkes både tilstrækkeligt netværk og driftsbudget til vedligehold og supplerende indkøb, så det også kan blive en velfungerende ”maskinpark”. Lige nu har nogle skoler en udfordring med hensyn til opgradering af det eksisterende IT-materiel, app-licenser, undervisningsportaler mv. Det er vigtigt, at lærerne får tid til at udforske apps og programmers tilgængelighed og relevans i fagfaglig sammenhæng, i forhold til målopfyldelsen i fagene såvel som i forhold til elevgruppens forskellige faglige og IT-mæssige udgangspunkter. Det er ikke sådan, at vi starter fra nul, men der åbnes nye muligheder med en 1:1-investering, og hvis de skal udnyttes, kommer det til at være en krævende opgave i startårene. Vi kan ikke sætte skoleåret på stand-by, mens vi eksperimenterer med IT – selvom det er en fristende tanke – og der vil nok være nogle elever, der er forfaldne til netop det. 

Sluttelig vil vi minde om, at det er helt essentielt for skolerne i Høje-Taastrup Kommune, at besparelser og effektiviseringer vælges blandt de forslag, der fjerner opgaver og ressourcer samtidigt. Der ér sparet på folkeskolen i sådan en grad, at det kan undre, vi stadig ofte leverer gode resultater i forhold til de socioøkonomiske parametre. Og vi vil meget gerne gøre det endnu bedre, hvis vi får mulighed for det – altså at der i rammen er tid til det.

På vegne af Kreds 16

Heidi Yoma Rasmussen